Forside Majoren & Admiralinden Sejlruten Billeder Skibet Malte II Kontakt os CV Vores familie

Beskrivelse af Malte II

"MALTE II" er en Engholm 32 fods enmastet sejlbåd bygget i stål i 1987. Det er et meget solidt, underrigget skib. Skibet er døbt "Malte II" i det "Malte" var navnet på vores tidligere sejlbåd, en L29, som vi havde stor glæde af fra 95 til 99. Navnet angiver forbogstaverne på de fem børn vi har tilsammen: Merethe, Anne, Laurids, Tine og Eva.

Vi købte skibet juleaften 2002 af Peter og Lise Dam, som vi i øvrigt er blevet gode venner med.

 

 

 

 

 

"Malte II" er tegnet af Arne Borghegn og bygget på Engholm stålbåde værft i Sabro. Skibet er hyggeligt apteret med rigelig brug af træ og opdelt i en forkahyt (to køjesenge) en hovedkahyt (mulighed for to køjepladser) og en agterkahyt, hvor IMP sover i dobbeltkøje. Der er endvidere et pantry med gaskomfur og køleskab, samt et kort- og instrumentbord og endelig et toiletrum med søtoilet og håndvask.

 

 

 

 

 

Nogle data: Længde: 9,86 - bredde: 3,25 - dybgang: 1,70 - vægt: ca. 8 tons - kølvægt: 1900 kg - krydsstel (sejlareal: 54 m2) - mastehøjde: 13 meter - sejlnummer: 28 (som osse var Per`s soldaternummer) - diesel: 300 liter. -  vand: 150 liter.

 

Skibet er udstyret med rullegenua og alle fald/trim er ført til cockpit. Der er ekstra genua, storsejl og stormfok.

 

Motoren er en 29 HK, 3 cylindret Volvo Penta dieselmotor fra 1995.

 

Skibet er i øvrigt udstyret med Ardic oliefyr, 3 store akkumulatorer, 2x40  W solceller, Air Marine vindmotor, trykvand, automatiske lænsepumper, 220 V landstrømsanlæg med HFI relæ, Tystor lader, septor skillerelæ og sikkerhedsboks til bl.a. bærbar PC.

 

 

 

 

 

Instrumenter, mv.: log, dybdemåler, elektronisk kompasdeviation, GPS (+ håndholdt reserve), VHF(+ håndholdt reserve), NAVTEX (til stormvarsler og vejrudsigter), vindmåler, Navico selvstyrer, Aries vindror, 2,70 m gummibåd  med 3 HK påhængsmotor samt endelig stereo/radioanlæg. Der er tre ankre, herunder et plovanker med 50 meter kæde i ankerspil.

 

Sikkerhedsudstyr: 4 personers Secumar selvoprettelig, lukket redningsflåde. Iridium sattellit-telefon. EPIRP sattellit nødsender. Diverse sikkerhedsliner, sikkerhedsveste, redningsveste og nødlysraketter mv.

 

Vi var trygge ved og meget glade for båden, der osse rummede den nødvendige komfort.

 

Inger Marie & Per

 

 

 

Copyright 2010 MF Kreativ Design